Handelsbetingelser
1. Afgivelse af ordre
Afgivelse af ordre via vores hjemmeside, er ikke en juridisk bindende aftale. The Curve har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer. Bindende ordrebekræftelse/faktura sendes først til dig, når vi har afsendt de varer, som du har bestilt. Når du har afgivet en ordre via vores hjemmeside, vil vores system automatisk sende dig en e-mail, hvoraf det fremgår, hvilke varer du har bestilt. Der er alene tale om en elektronisk kvittering for modtagelse af din ordre. Du skal være opmærksom på, at det automatiske svar (via e-mail) ikke er en juridisk bindende ordrebekræftelse, hvorved en aftale er indgået.
Aftalen er først bindende, når du har modtaget en e-mail fra The Curve med information om, at vi har afsendt varen. Der trækkes ikke penge på din konto, før du har modtaget en bekræftelse, og varen er afsendt. Ved del-levering trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske levering. The Curve opbevarer en kopi af aftalen, som vil blive fremsendt på anmodning.
1.1. Reservation af købesummen
Hvis du bruger et internationalt betalingskort som fx Visa eller MasterCard reserveres beløbet automatisk på din konto, når du har godkendt betalingen. Hvis du efterfølgende fortryder dit køb, frigives reservationen hurtigst muligt. Det er udbyderen af dit betalingskort, som afgør, om beløbet reserveres på din konto, allerede når du godkender betalingen på thecurve.dk. Det er også udbyderen, der afgør, hvornår et reserveret beløb frigives igen, hvis købet fortrydes. I den forbindelse henviser vi til aftalen med din kortudsteder for yderligere information.
2. Betaling
På Thecurve.dk kan der betales med Dankort, Visa, Mastercard, Visa Electron, Diners Club. The Curve’s Webshop tillægger ikke gebyr på betalingskort.
I forbindelse med at betalingstransaktionen gennemføres, vil dine betalingsoplysninger blive gemt, indtil de enkelte betalingstransaktioner er gået igennem. Dine betalings- og kortoplysninger gemmes hos The Curve’s’ valgte PCI (Payment Card Industry - Data Security Standard) certificerede samarbejdspartner Nets.
Oplysningerne opbevares derfor i et sikkert PCI-certificeret miljø, som lever op til internationale sikkerhedsstandarder, indtil betalingstransaktionerne er gennemført. Når du anvender betalingskort på TheCurve.dk, er det kun The Curve’s’ PCI certificerede samarbejdspartner – og ikke The Curve – som får adgang til dine kortoplysninger. Behandling af dine kortoplysninger er derfor alene en sag mellem dig og The Curve’ PCI certificerede samarbejdspartner, selvom det sker, mens du benytter thecurve.dk.
3. Levering
Vi tilbyder følgende leveringsformer:
- GLS - Levering til pakkeshop.
- PostNord - Levering til pakkeboks/postbutik
Bemærk, at enkelte leveringsformer kan være begrænset til bestemte postnumre, samt bestemte tidsintervaller. Kun de gyldige leveringsformer vil være synlige ved gennemførelse af købet, og valg af levering.
Forventet leveringstid er 1-4 hverdage. Leveringstiden fremgår af den enkelte vare. Alle produkter på en bestilling sendes som udgangspunkt samlet, og der efterleveres altså ikke. Derfor vil den seneste leveringstid på et produkt afgøre den samlede leveringstid for en bestilling.
Den forventede leveringstid kan variere i spidsbelastningsperioder som fx efter Black Friday. The Curve Webshop bærer ansvaret for varerne, indtil du har modtaget dem. Vi leverer kun i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.
3.1. Ansvar for levering
The Curve bærer ansvaret for ordren frem til leveringstidspunktet. Leveringstidspunktet er, når du får pakken i hænderne, hvis du fx henter den i en pakkeshop eller i en The Curve butik. Hvis du har tilladt, at transportøren må sætte din pakke foran din bopæl, eller hvis du har valgt levering med DAO, som altid leverer om natten uden at ringe på, vil din pakke blive stillet foran din bopæl, hvorefter pakken anses som leveret. Herefter overgår risikoen for pakken til dig.
Transportøren vil i disse tilfælde tage et billede af pakken, når den er leveret foran din bopæl. Dette billede er The Curve’ bevis på, at pakken er leveret korrekt. Efterfølgende krav mod The Curve over mangelfuld levering vil blive afvist.
4. Vilkår for køb af bestillingsvarer på TheCurve.dk
Nogle af de produkter vi sælger fra TheCurve.dk er bestillingsvarer. Det fremgår af informationerne om varen, når det er en bestillingsvare. Aftaler om køb af bestillingsvarer på TheCurve.dk er først bindende, når du har modtaget en endelig ordrebekræftelse fra The Curve. Det betyder, at når du vælger at lægge en bestillingsvare i indkøbskurven og herefter betaler, så er købsaftalen først indgået, når du har modtaget en e-mail fra The Curve med en bekræftelse på, at vi kan levere varen til dig. Der trækkes ikke penge på dit betalingsmiddel, før du har modtaget en bekræftelse, og varen er afsendt.
5. Mængdebegrænsning og forbud mod køb med henblik på planlagt videresalg
The Curve har mængdebegrænsning pr. ordre på udvalgte varer. I tilfælde af mængdebegrænsning oplyses dette, hvor varen udbydes til salg. For de varer, der er underlagt mængdebegrænsning, vil det ikke være muligt at bestille flere stk. end det maksimale antal, som vises på skærmen, når ordren afgives.
Hvis The Curve vurderer, at en kunde har forsøgt at omgå The Curve’ regler vedr. mængdebegrænsning, fx ved at lave flere på hinanden følgende ordrer, uanset om dette sker fra forskellige profiler, forbeholder The Curve sig ret til at annullere en eller flere af disse ordrer, uden at kunden i den forbindelse kan rette noget krav mod The Curve.
6. Fortrydelsesret
Da The Curve’s produkter bruges på hud og negle og derved ikke kan gensalges eller genanvendes, kan vi desværre ikke tilbyde fortrydelsesret, på varer, hvor produktet er pakket ud - hvis varen leveres tilbage i ubrudt emballage, er der 30 dages fortrydelsesret i følge loven.
Hvis der er fejl eller mangler ved den leverede varer, erstattes de pågældne varer.
Du skal inden 30 dage fra modtagelsen give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen gives ved at oprette en retursag via mail på info@thecurve.dk. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
6.1. Returnering
Du skal sende dine varer retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.
Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
6.2. Varer undtaget fortrydelsesretten
Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt
Du mister din fortrydelsesret, hvis;
- Du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret. Eksempelvis fødevarer, håndkøbsmedicin, helsekostprodukter, kosmetik mv. Udtrykket ”forsegling” omfatter også særlig emballage, som beskytter varen og tjener som sikkerhed for, at varen ikke har været åbnet
6.3. Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Varer uden forsegling, som er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragtes som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
6.4. Tilbagebetaling af købsbeløbet og returnering af varen
Hvis du fortryder dit køb, og opfylder kriterierne ovenfor, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:
- Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.
I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Ved tilbagelevering af den købte vare i tilfælde af fortrydelse, skal du selv betale udgifterne hertil.
Vi refunderer din betaling uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:
The Curve af 2015 ApS, Øster Alle’ 56
2100 København Ø
6.5. Hvad skal jeg sende med tilbage?
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.
Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav.
7. Reklamationsret
Købelovens mangelsregler finder anvendelse på varekøb, og forbrugerkøbeloven gælder, hvis du er forbruger. Du har krav på, at varen skal være kontraktmæssig. Du har flere rettigheder efter disse love, hvis varen er mangelfuld eller leverancen er forsinket.
Når du handler på TheCurve.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret, hvis der er mangler ved din vare. Det betyder, at du som udgangspunkt kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
7.1. Hvordan reklamerer jeg?
Ønsker du at reklamere over et produkt, du har købt på TheCurve.dk, skal du oprette en sag på produktet info@thecurve.dk
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Varen sendes til:
The Curve af 2015 ApS
Øster Alle 56
2100 København Ø
7.2. Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering, som er din dokumentation for afsendelse, og så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
8.1. Verifikationscheck for at forhindre bedrageri
For at kunne beskytte dig og vores andre kunder mod bedrageri og for at opretholde et højt sikkerhedsniveau for online-køb, kan vi gennemføre verifikationscheck. Dette går ud på, at vi undersøger, om kortholder, og den der har bestilt ordren, er samme person. Hvis din ordre via vores stikprøvekontrol udvælges til verifikationscheck, vil vi se på de data, du sender, når du afgiver din ordre, herunder din adresse, betalingsoplysninger og din samlede ordre. Hvis vi som led i vores kontrol konstaterer, at vi har brug for yderligere information for at kunne verificere, at kortholder, og den der har bestilt ordren, er samme person, vil vi bede dig om følgende supplerende oplysninger:
- Et billede af det betalingskort, du benyttede til ordren. Du skal dog KUN vise de sidste 4 cifre i kortnummeret og kortholders navn. Alle andre oplysninger skal du skjule
- Et billede af et dokument (med billede og navn), der kan identificere dig som person - fx. kørekort, pas eller lignende. Her er det KUN navn og billede, der må være synlige. Alle andre oplysninger skal du skjule.
9. Forbehold og ansvarsfraskrivelse
The Curve Webshop tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer og force majeure, herunder arbejdskonflikt og mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører.